disk medlemsundersøgelse november 2017
Det har været en fornøjelse, at se det meget store engagement fra vores medlemmer i denne medlemsundersøgelse. Der er 61 ud 97 som har modtaget denne undersøgelse, som har svaret tilbage og ud af dem har 24 skrevet en kommentar. Det er vi utroligt taknemmelige for og det lover godt for fremtiden.
Du kan se resultaterne fra undersøgelsen nedenfor. Hvis har spørgsmål er du som altid velkommen til at kontakte os på danskirsksetterklub@gmail.com
Med venlig hilsen
DISK
Værdier: Man kan nå et mål på mange måder, derfor er det vigtigt for os, at høre jeres mening omkring de 5 værdier der skal danne grundlag for vores videre arbejde. Vi tager top 5 på listen på og arbejder videre med dem i mente, når vi færdiggør strategien for de næste 5 år. Strategien vil blive præsenteret på generalforsamlingen 2018
Vi spurgte også om i var tilfredse med Bestyrelsens arbejde. 5% er ikke tilfredse med vores arbejde eller sagt på en anden måde - 95% er ikke utilfredse. Da vi ikke har sammenlignelige tal, er det svært at vurderer resultatet men udfra standarder man bruges i erhvervslivet ser det godt ud. Vi må se, om vi kan holde niveauet i næste års undersøgelse.
Det allervigtigste i en sådan undersøgelse er naturligvis at få tilbagemelding og forslag til at gøre det endnu bedre i fremtiden. Derfor er vi rigtigt glade for, at så mange har engageret sig og deltaget konstruktivt med gode forslag og information. Alle indlæg er medtaget uredigeret - men selvfølgelig anonymt.
Medlem: Behold den gode tone med god takhøyde som DISK fører i dag. Mulig en DISK utnevnt kontakt person i de øvrige irsk setterklubber i Sverige, Finland og Norge kunne bidra til et utvidet samarbeide. I dag føler jeg dette er svært person avhengig. DISK: Vi prøver ihærdigt at gøre os uafhængige af enkelt personer, det er ganske enkelt et erklæret mål fra bestyrelsens side. ( og som vil blive indlejret i den strategiplan, som vi påbegynder i december). Du kan dog altid skrive til danskirsksetterklub@gmail.com og blive ledt i den rigtige retning.Vi vil tage et nærmere Skandinavisk samarbejde op på vores næste bestyrelsesmøde.
Medlem: Tack för att Ni tar hand om oss alla. Vänliga Hälsningar DISK: Dejligt at høre at vores svenske medlemmer føler sig velkommen. Fremtiden betinger nok, at der bliver og flere udenlandske medlemmer i DISK, så det er en meget vigtig opgave at gøre informationer og processer let tilgængeligt for alle på tværs af grænser.
Medlem: mere annoncering for den irske setter DISK: Vi arbejder på en markedsføringsplan og håber at have den klar i starten af 2018.
Medlem: Godt alsidigt medlemsblad flere faglige artikler. DISK: Vi læser dette input som om Jagthunden er et godt og alsidigt blad, der kunne bruge flere faglige artikler. Medlemmet kan evt. skrive til danskirsksetterklub@gmail.com med mere uddybende information.
Medlem: Har fin jævnlig kontakt til bestyrelsen, så for mig ingen henvendelser ! DISK: Det er vi glade for at høre. Som en fodnote skal det bemærkes, at den første time på DISK Bestyrelsesmøder er forebeholdt vores medlemmer.
Medlem: Det er den 3. irske Setter jeg har, den bruges ikke til jagt, men den er en skøn familiehund, er der andre, der “kun” har den irske setter som familiehund, kunne det være interessant med kontakt. DISK: Dejligt at høre at du har haft en Irsk Setter I mange år. Hvis du er på Facebook kan du lægge en forespørgsel ud der. Hvis du ikke er på facebook. Kan du skrive en mail til danskirsksetterklub@gmail.com som vil vi sørge for at lægge din ”efterlysning” på Facebook. Som en del af den 5 års plan vi er ved at lave, indgår også udfordringen omkring hvordan vi håndterer, at der er mange "typer" af medlemmer med forskellige interesser i vores klub. Vi kan dog allerede nu varmt anbefale vores Hovedprøve som i 2018 bliver afholdt i Nordjylland. Der kan man altid få nye "venner" og en hundesnak
Medlem: Hjælpe hinanden. Og lad være med at lyve. DISK: En af grundene til at vi laver denne medlemsundersøgelse, er netop for at modernisere den måde vi agerer på i DISK og starte en mere konstruktiv dialog. Der er desværre nogle eksempler på at kommunikationen og respekten mellem medlemmer kan og skal forbedres. Det er en opgave som DISK bestyrelse tager meget alvorligt. Vi ser det som vores opgave at skabe rammerne til en positiv og åben dialog, men det kræver naturligvis hjælp fra alle medlemmer til at udfylde disse rammer. Som du kan se scorer "vi hjælper hinanden" højt på værdi skalaen, så det er noget der ligge mange medlemmer på sinde.
Medlem: Jeg er meget begejstret for den modtagelse og service der er blevet vist os som helt nye medlemmer. DISK: Det er vi både stolte og meget glade for at høre, Vi håber at du vil gøre brug af alle DISK tiltag i fremtiden - Specielt vore Hovedprøve som bliver afviklet i dagene 28-30 marts 2018 vil vi varmt anbefale😊
Medlem: Det ville blive alt for langt at skulle beskrive det, men tag medlemmernes mening op til høring ved et arrangement hvor så mange som muligt er samlet, det ville give bonus. DISK: Der er mange muligheder for at komme til orde ved fælles arrangementer. (DISK generalforsamling, vintermøder etc.). Dette tilbud er der heldigvis mange der benytter sig af. Nogle mennesker har dog ikke den store lyst til at give sin mening til kende i store forsamlinger, så vi tænkte, at vi ved at bruge denne form ville ramme lidt bredere blandt vores medlemmer.
Medlem: Jeg vil gerne rose Frank Krøyer for hans engagement for den irske setter,bliv ved med det. DISK: Mange tak. Frank arbejder sammen med den øvrige bestyrelses for at modernisere klubben, lave et mere solidt fundament samt at skabe nogle bedre rammer for vores medlemmer og potentielle nye IS ejere, så de får det det maksimale ud af deres Irske Setter som Jagthund. Dernæst arbejder vi for engelske stående hund i Danmark, så vi kan nyde synet af en effektiv elegantier i årene fremover.
Medlem: Flot arbejde med ny hjemmeside! Den har fået ros mange steder. Vi er en lille klub, derfor skal vi glæde os på hinandens vegne og vise det i fuld offentlighed og ikke kun vise glæde når det er vores private venner som vinder. DISK. Igen tak. Desværre og heldigvis kunne man tilføje, er der rigtig mange følelser forbundet med at gå med hunde . En af de værdier DISK har foreslået er netop at ”Vi sætter hunden over manden” så det er et område som både bestyrelsen og DISK medlemmer har fokus på og som vi skal forbedre i fremtiden hvis vi vil øge vores medlemstal og interessen for den Irske Setter– og det vil vi!
Medlem: positivt at DISK er blevet så åben samt at racen har haft et stabilt niveau det seneste årti,men der er stadig plads til forbedringer,(vildtfinderevne, sekundering og positiv omtale blandt jægere. DISK: DISK: Mht. Positiv omtale blandt jægere er vi desværre stadig belastet af hvordan den Irske setter var for 40 år siden. Det er ærgerligt, grænsende til irriterende, i en tid hvor den Irske ligger helt i toppen blandt de stående hunde hvad angår de jagtlige kvaliteter. Vi har altid haft en smuk hund, men nu har vi også en smuk hund af højeste jagt kaliber – det VIL DISK gå foran med at kommunikere og forbedre i fremtiden.
Medlem: Den nye hjemmeside er blevet rigtig god blot kunne jeg tænke mig at linjen med valgmuligheder blev tydeligere: DISK: mange tak. Du har helt ret i at tydeligheden af Menu’en på forsiden afhænger af baggrunds billedet. Webmasteren har forsøgt med en anden farve der er mere tydelig, men samtidig også skæmmer designet lidt.
Medlem: Man kan være medlem i mange år, deltage i udstillinger, marktræning, generalforsamlinger m.m. og stadig ikke føle sig som medlem i klubben. DISK: Desværre er hundemiljøet stadig en lidt lukket fritidsbeskæftigelse, hvor informationer ofte er forbeholdt de få og der er tendens til at man samler sig i lidt lukkede grupper. Jeg håber at spørgeren føler at der faktisk er igangsat initiativer som betyder at denne lukkethed bliver mindre i fremtiden. Der skal i hvert fald ikke herske tvivl at DISK bestyrelse arbejder målrettet for større åbenhed, forståelse og accept af andres meninger. Når det er sagt, er det selvfølgelig i hundeverdenen, som alle andre steder, at man klikker bedre med nogle and andre - det skal der naturligvis også være plads til.
Medlem: Der skal promoveres mere DISK: Vi er enige og vi er i gang med at diskuterer hvordan vi skal gøre det. Allerede nu kan vi sige, at det vil blive vil et punkt på generalforsamlingen, dels fordi der er økonomi involveret og dels fordi vi gerne vil have et bredt mandat til denne vigtige opgave.
Medlem: Oplysning og billeder af en meget smuk hund, hvis man behandler den med omsorg og kærlighed , får man så meget glæde og tillid tilbage. Man får virkelig tillid tilbage, med et stort fokus. En stor glæde at have sådan en hund med på jagt. DISK: Dejligt at høre – lykken er at gå på jagt med Irsk Setter!
Medlem: jeg har som menigt medlem ikke så meget kendskab til bestyrelsens arbejde, måske er det fordi jeg ikke har spurgt😊
DISK. Det er vi da kede af at høre😊 – spøg til side. Du kan altid se hvad vi går og roder med her: http://www.redclub-denmark.com/bestyrelses-referater
DISK Bestyrelse har heldigvis mange der hjælper til i udvalg og ved arrangementer, og nogle af de opgaver vi løser sammen med disse ildsjæle, er:
- 8 Marktrænings arrangementer
- DISK hovedprøve
- Apportering træning og apport prøver på de 3 landsdele
- FJD udstilling
- Famileweekend
- DISK’s Efterårs vinderklasse
- Avlsudvalg
- Mentorudvalg
- IIRSC (International Irish Red Setter Club)
- IT og markedsføringsudvalg (FB, Hjemmeside etc.)
- Kasserer (Medlemsstyring, regnskab og materialer)
- FJD, Derby og DKK repræsentanter
- Pokaler og ærespræmie
Medlem: Jeg synes man bør arbejde på at få skilt jagthundetypen og showdog typen.... det giver ingen mening at showdog vinder alt på en DKK udstilling hvor standarden er en helt anden end den der bliver vist. DKK bør også følge standarden. det gælder bla. størrelse på hunden, hårlag på hunden (bølger og krøller) klipningen af hundens hår på øre og hals. løse albuer og flettende gang bør ikke accepteres. Lad jagt hunden forblive en jagt hund der heller ikke drukner når den kommer ud i en sø pga hårlaget. Derudover synes jeg jeg ser en mærkelig tendens. Man acceptere ikke at en åben klasse hund på bl.a. FJD faktisk kan være ganske køn og i en bedre kvalitet end den hund der stiller i brugsklassen. Det er meget sjældent eller faktisk kan jeg ikke huske det er sket, at det er en åben klasse hund der vinder over brugshunden.... Det er ligesom om at brugshunden lige får lidt ekstra point når vi kommer til en sammenligning - og det synes jeg faktisk er synd. Jeg stiller ikke på markprøve men mine hunde (har hverken tid eller lejlighed til det) men det er fantastiske jagt hunde alligevel - og tilmed ganske kønne. DISK: I Dansk Irsk Setter Klub arbejder vi 100% på at fremme den Irske Setter som Jagthund både nationalt og igennem IIRSC også internationalt. Vi arbejder pt. på et forslag som vil give mere fokus på de jagtrelaterede egenskaber. Vi har også tidligere på året sendt en skrivelse til moderklubben i Irland for at for ændret ordlyden i standarden så den bliver mere fokuseret på de jagtlige egenskaber. Så alt i alt arbejder vi hele tiden i en retning der fremmer den Irske setter som jagthund og vi tror, at det er bedre at sidde med ved bordet og præge beslutningerne i stedet for at skille racen op i 2 typer. Mht. spørgsmålet omkring åben klasse i forhold til Brugsklasse på udstillinger arrangeret af jagtlige organisationer. Uden at have indgående kendskab til resultaterne, plejer det der normalt at være 3-4 gange så mange der stiller i brugsklasse end i åben klasse, så der vil alt andet lige være en overrepræsentation i præmier til fordel for Brugsklasse hunde. At man ikke accepterer at en åben klasse hund er køn ( DISK forstår her ordet"køn" som lig med Standarden for den Irske Setter) kan vi ikke nikke genkendende til - på dette års udstillinger blev åben klasse hunde BIM på DISK og FJD udstillingen. Disse to forskellige Åben klasse hunde blev begge gange slået af den samme hund som også blev BIS på FJD, så det var en hård modstander. Hvis du har data der går længere tilbage hører vi meget gerne fra dig på danskirsksetterklub@gmail.com
Medlem: Mere fælles markprøvetræning. Lokal deling af træningsarealer. Lokale grupper som søger træningsarealer, hvor medlemmer kan melde sig og deltage i arbejdet og økonomien. DISK: DISK kan ikke gå ind i praktisk arbejde omkring dette forslag, men det er absolut et proaktivt forslag og DISK vil på næste Bestyrelses møde diskuterer om og hvordan vi kan bidrage med til at skabe rammerne til sådan et initiativ.
Medlem: Nyjægerarrangenenter for at få flere til at prøve jagtformen. DISK: Tak for et godt forslag – vi tager det op som et punkt på næste bestyrelsesmøde
Medlem: Der er blevet lidt mere åbenhed i DISK, den seneste tid. DISK: Vi er glade for at det er blevet bemærket. Det er et meget vigtigt område hvis vi skal udvikle vores klub og dermed den Irske Setter
Medlem: Har stor respekt for det store arbejde den nye bestyrelse yder. Håber at vi som ikke kommer så meget til engagenterne, vil føle os mere velkommen, når vi møder frem. Nogle ser noget skævt til os, og man føler sig bagtalt. DISK: Mange tak for de pæne ord. Dit input ligger desværre lidt i tråd med et par andre kommenterer og med fare for at gentage os selv, vil vi blot endnu engang sige, at DISK tager stærkt afstand fra manglende respekt for hinanden. Vi arbejder alle for samme sag, men vi gør det forskelligt fordi vi har ikke har de samme forudsætninger og mål. Som du kan se på stemmeafgivelsen på de vigtigste værdier for DISK i fremtiden, er der absolut grund til optimisme.
Medlem: Man kunne lave en video med den Irske setter som jagthund i Centrum. DISK: Det er på Agendaen på det næste bestyrelsesmøde