DK19389/2011 Vilslev Kari
Vilslevs Kari slippes på vintersæd i modvind hvor den viser et stort og
veldækkende søg med korrekte vendinger og i god kontakt med føreren. Farten er
høj. Stilen er smuk med høj hovedførig, langstrakt galopaktion og pæn
haleføring med momentvise bevægelser. Opnår stand, lige inden rejseordre
letter der et par agerhøns ret foran Kari, som er komplet rolig i opflugt og
skud. Senere opnår Kari stand, avancerer meget villigt, men påviser ikke
vildt.
I 2.slip på raps viser Kari et meget stort og særdeles velanlagt søg i høj
fart og i god kontakt med føreren. Der letter enlig agerhøne i området hvor
Kari arbejder, uden Kari registrerer denne.
Fortsætter i VK (2A med mulighed for at avancere til 1B): Flemming Sørensen
På årets Mesterskabsprøve startede et stærkt felt på 30 hunde. Af disse blev der i 1.heat skudt over 15 og i dommerteamet voterede vi disse hundes præstationer. Vi besluttede at medtage 11 hunde til 2.heat. 8 hunde var i kategori 1B og 3 hunde i kategori 2A som – med en komplet fugletagning - havde mulighed for at avancere til kategori 1B.
De 11 hunde der fortsatte til 2.heat var følgende:
ES Bjerndrups Messi, ejer og fører Thorbjørn Riis (kat. 1B)
P Alsbjergs Evita, ejer og fører Søren Alsbjerg (kat.1B)
P Fugledes Merlot, ejer og fører Flemming Fuglede (kat.1B)
P Boelsgaards Bloom, ejer Mila Laago, fører Bertil Mårtonsson (1B)
ES Tobølbjergs Hetja, ejer og fører Allan Nissen (kat.1B)
GS Lilleskogens Wayne, ejer og fører Søren Tygesen (kat.1B)
ES Bjerndrups Phineas, ejer Thomas Klit, fører Sven Aage Vad (kat.1B)
IS Red Garlic Red Pepper, ejer og fører Brian Krogh (kat.1B)
IS Vilslevs Kari, ejer og fører Flemming Vilslev (kat. 2A med mulighed for avancement til 1B)
B Kenzo, ejer og fører Thomas Klit (kat. 2A med mulighed for avancement til 1B)
ES Tobølbjergs Columbine, ejer og fører Allan Nissen (2A med mulighed for avancement til 1B)
Efter lodtrækning om startrækkefølgen, forløb afprøvningerne i 2.heat som følger. Alle slip foregik i modvind på vintersæd og stub.
Bjerndrups Messi – Tobølbjergs Hetja
Messi viser et passende stort, men tilfældigt anlagt søg hvor der mangler kontinuitet. Opnår stram stand. Avancerer på ordre, men påviser ikke vildt. Hetja viser et passende stort søg, hvor der i perioder er nogen interesse for mosekant. Opnår stand langt ude, avancerer villigt på ordre og rejser i to tempi en fasan, komplet rolig i opflugt og
skud.
Hetja over Messi
Hetja fortsætter - Messi omprøves
Fugledes Merlot – Kenzo
Merlot starter lidt svagt, men opnår hurtigt stand. Avancerer villigt på ordre og rejser præcist enlig agerhøne, komplet rolig i opflugt og skud. Endnu en agerhøne letter og Merlot forholder sig komplet roligt. Herefter viser Merlot et passende stort søg. Farten er god. Stilen er i starten præget af en anstrengt galop, men dette bedres betydeligt som slippet skrider frem. Kenzo anlægger et passende stort søg i høj fart og smuk stil. Makkerhunden opnår hurtigt stand, hvor Kenzo viser sekundering via førerstøtte. Efterfølgende fortsætter Kenzo i et stort og velanlagt søg.
Merlot over Kenzo
Merlot fortsætter – Kenzo omprøves
Tobølbjergs Columbine – Bjerndrups Phineas
Begge starter i et stort og arealdækkende søg. Som slippet skrider frem viser Phineas nogen interesse for remiser og der skal fløjtes en del for at få Phineas til at afsøge marken. Phineas arbejder ellers i høj fart og god stil. Columbine arbejder oftest i et bredt dækkende søg i høj fart og god stil. Columbine har dog mod slutningen en afstikker langs kanten af det anviste terræn. Begge hunde omprøves
Vilslevs Kari – Alsbjergs Evita
Kari starter med at vise interesse for remiser, men hurtigt anlægger den et stort og bredt
dækkende søg med korrekte vendinger og i god kontakt med føreren. Farten er høj. Stilen er smuk. Evita viser slippet igennem et stort og særdeles velanlagt søg i god kontakt med føreren. Farten er høj og stien er smuk.
Evita over Kari
Evita fortsætter – Kari fortsætter
Lilleskogens Wayne – Boelsgaards A.Bloom
Wayne anlægger et stort og veldækkende søg i god kontakt med føreren. Farten er høj og stilen er god. Forbigår oplagt chance til et par agerhøns som makkerhunden udnytter. Senere opnår Wayne stand, avancerer villigt på ordre, men påviser ikke vildt.
Bloom viser slippet igennem et stort og arealdækkende søg i god kontakt med føreren. Farten er høj og stilen er smuk – Bloom arbejder vedvarende med stor intensitet. Opnår stand, avancerer kort på ordre, rejser præcist et par agerhøns. Komplet rolig i opflugt og skud.
Bloom over Wayne
Bloom fortsætter – Wayne udgår
Red Garlic Red Pebber – Bjerndrups Messi (omprøvning)
Begge hunde starter med at søge ret frem i terrænet, hvorefter de kommer tilbage og afsøger marken i et passende stort og godt anlagt søg. Messi opnår hurtigt stand, på ordre avancerer Messi villigt, rejser noget upræcist et par agerhøns og trods førerens protester er Messi for urolig i opflugt og skud. Pepper arbejder i høj fart og god stil. Kaldes ind da makkerhunden har stand.
Pepper over Messi
Pebber fortsætter – Messi udgår
Kenzo (omprøvning) – Tobølbjergs Columbine (omprøvning)
Kenzo starter godt og viser et stort og velrevierende bredsøg i høj fart og smuk stil. Kaldes herefter ind da makkerhunden arbejder med fært langs skel i modsatte ende af marken. Da Kenzo igen slippes søger den offensivt frem i terrænet og opnår stand. Inden føreren kommer frem udløser Kenzo uden at påvise vildt.
Columbine starter i et stort og velanlagt søg. Opnår stand ved læhegn, udløser og søger gennem hegnet. Kommer tilbage og opnår ny stand længere nede ad hegnet, udløser inden føreren når helt frem. Columbine kobles op og startes på ny mark, hvor den slår fornuftigt under vind, opnår stand, løser igen lige inden føreren når frem uden at påvise vildt.
Kenzo over Columbine
Kenzo fortsætter – Columbine udgår
Bjerndrups Phineas (omprøvning) – Red Garlic Red Pebber (omprøvning)
Phineas starter i et stort og særdeles velanlagt søg med brede udslag. Søger til mose, hvor den opnår stand. Da vi kommer frem udløser Phineas uden at påvise vildt. Herefter forsvinder Phineas i moseområdet, efter nogen tid ses Phineas søge langt ude på nabomarken uden for anvist terræn. Pepper viser et stort og godt anlagt søg. Opnår stand, avancerer villigt men påviser ikke vildt.
Pebber over Phineas
Pebber fortsætter – Phineas udgår
Rangering
Dermed var der 7 hunde tilbage i matchningen. Disse hunde var rangeret som følger:
Boelsgaards A. Bloom (kat.1B)
Alsbjergs Evita (kat. 1B)
Tobølbjergs Hetja (kat.1B)
Fugledes Merlot (kat.1B)
Vilslevs Kari (kat.2A med mulighed for avancement til 1B)
Red Garlic Red Pepper (2A)
Kenzo (2A)
Matchning
Matchningen blev afviklet i en stor raps mark og afprøvningerne foregik (naturligvis) i modvind.
Kenzo – Red Garlic Red Pepper
Begge søger forsigtigt og har flere skarpe markeringer. Kenzo slutter med stand, avancerer frem og nagler fuglen. På ordre avancerer Kenzo hårdt og rejser præcist en fasan, rolig i opflugt og skud.
Kenzo over Pepper
Red Garlic Red Pepper sættes som reserve uden pligt til videre afprøvning
Kenzo placeres som 6.vinder
Vilslevs Kari – Fugledes Merlot
Begge søger fornuftigt i god kontakt med førerne. Kari støder en fasan, er lidt urolig i opflugten, men fløjtes hurtigt til ro. Merlot over Kari Vilslevs Kari placeres som 5.vinder
Merlot fortsætter
Fugledes Merlot – Tobølbjergs Hetja
Begge starter godt. Merlot opnår hurtigt stand, avancerer villigt på ordre i flere tempi, men påviser ikke vildt.
Hetja over Merlot
Fugledes Melot placeres som 4.vinder med HP
Tobølbjergs Hetja fortsætter
Tobølbjergs Hetja – Alsbjergs Evita
Begge søger fornuftigt i god kontakt med førerne. Evita får føling med fært, forsøger at nagle fuglen, dette mislykkes og Evita støder en fasan. Evita fløjtes til ro da fuglen flygter.
Hetja over Evita
Alsbjergs Evita 3.vinder med HP
Tobølbjergs Hetja fortsætter
Tobølbjergs Hetja – Boelsgaards A. Bloom
Hetja anlægger et meget stort og bredt dækkende søg i høj fart og i god kontakt med føreren. Bloom slår fornuftigt under vind, der letter en agerhøne bag Bloom uden at Bloom registrerer denne. Bloom viser et stort og velanlagt søg i høj fart og god kontakt. Opnår stand, på ordre avancerer den villigt i flere tempi uden at påvise vildt.
Hetja over Bloom
Boelsgaards A. Bloom 2.vinder med HP
Tobølbjergs Hetja 1.vinder på Mesterskabsprøven 2016. Tildeles HP
Motivering
1.vinder med HP ES Tobølbjergs Hetja, ejer og fører Allan Nissen
Tobølbjergs Hetja er en velgående, veldresseret og effektiv engelsk setter af stort format. Hetja har to komplette fugletagninger under dagens afprøvninger og bliver en værdig vinder af Mesterskabsprøven 2016.
2.vinder med HP P Boelsgaards A.Bloom, ejer Mila Laago, fører Bertil Mårtonson
Boelsgaards A. Bloom er en særdeles velgående pointer af stort format, der dagen igennem har arbejdet med stor intensitet. Bloom har to komplette fugletagninger, men en resultatløs stand i finalen afgør placeringen.
3.vinder med HP P Alsbjergs Evita, ejer og fører Søren Alsbjerg
Alsbjergs Evita er en stilren og veldresseret pointer af stort format. Evita har en komplet
fugletagning i 1. heat. Stødning af en fasan i matchningen betinger placeringen.
4.vinder med HP P Fugledes Merlot, ejer og fører Flemming Fuglede Jørgensen
Fugledes Merlot er en effektiv og veldresseret pointer, der stod stærkt efter afprøvningerne i 1.heat. Merlot har to komplette fugletagninger, men også anmærkninger i 2. heat. I matchningen har Merlot en resultatløs stand, hvilket betinger at den i dag bliver 4.vinder.
5.vinder IS Vilslevs Kari, ejer og fører Flemming Vilslev
Vilslevs Kari er en stilren og velgående irsk setter af stort format. Kari har en fugletagning uden rejsning i 1. heat, men også uudnyttet chance til fugl i matchningen, hvilket betinger at den i dag placeres som 5.vinder.
6.vinder B Kenzo, ejer og fører Thomas Klit
Kenzo er en stilren og velgående breton af stort format. Kenzo har en fugletagning uden rejsning i 1.heat og en komplet fugletagning i matchningen. Kenzo er dog også slået på fugl i 2.heat samt anmærkninger på søgsoplægget i 1.heat og omprøvningen.