Hvordan skal jeg forholde mig når min hund har stand på en markprøve i ungdomsklasse eller Åben klasse?
Når din hund har stand, skal du række den ene arm i vejret og få øjenkontakt med dommeren. Derefter skal du gå op til din hund mens du løbende sikrer dig at dommeren følger med dig. Når du er ca. 20 meter fra din hund vil dommeren gøre tegn til at du kan bede din hund om at rejse fuglen. De fleste dommere viser dig dette, ved at række den ene arm i vejret med startpistolen i hånden. Dommeren skyder i luften når fuglen flygter.
I ungdomsklasse må din hund godt løbe lidt efter Fuglen ( også kaldet "at prelle") mens hunden skal forholde sig helt rouligt fra det øjeblik at fuglen flyver.
Hvordan skal jeg forholde mig, når min hund har stand på en markprøve i Brugsklasse eller Efterårs Vinderklasse
Om efteråret i disse klasser bliver der fældet fugl og du skal forholde dig lidt anderledes. Når din hund har stand skal du række den arm i vejret og få øjenkontakt med dommeren og de 2 skytter der altid er med i disse klasser . Derefter skal du gå op til din hund mens du løbende sikrer dig at skytterne følger med dig og stiller sig sig på hver sin side af din hund ( ca. 5-10m til venstre og højre for hunden). Når skytterne er på plads vil typisk nikke for at vise dig at de er klar. Du kan herefter bede din hund om at rejse. Hvis det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt vil skytterne herefter forsøge at fælde fuglen . Hunden skal forholde sig helt roligt fra det øjeblik at fuglen flyver. Det er dommerens pligt at placere sig, så han kan vurdere situationen. Hvis fuglen fældes skal du have øjenkontakt med dommeren som herefter vil give dig tilladelse til at apportere fuglen.
Hvad er en Knaldapport?
På efterårets Brugsklasser og Vinderklasser bliver der fældet fugl. Hvis hunden er rolig efter at den har rejst fugl, men begynder at løbe efter fuglen når skytterne skyder – hedder det en knaldapport. En knaldapport betyder at hunden maksimalt kan opnå en 2. Præmie.
Hvad er en Faldapport?
På efterårets Brugsklasser og Vinderklasser bliver der fældet fugl. Hvis hunden er rolig efter at den har rejst fuglen, men begynder at løbe efter fuglen, når den ser at fuglen bliver ramt – hedder det en faldapport. En fald apport er ikke beskrevet i Fælles Markprøver regler og de fleste dommere vil dømme en Faldapport efter reglerne for en Knaldapport
Må jeg løbe op til min hund, når den har stand?
Da man enten skal have dommeren og/eller skytten med op til hunden når den har stand skal man normalt gå op til sin hund. Man kan dog vælge at løbe eller gå meget stærkt op til sin hund når den har stand. Man skal dog standse helt op ca. 20 meter fra hunden og vente indtil dommeren og/eller skytterne kommer op og er med til at afvikle situationen. Fordelen ved hurtigt at være oppe i en jagtbar situation, er at hvis fuglen flygter inden rejseordre, er der en bedre chance for at dommeren godkender situation.
Hvor er der størst sandsynlighed for at finde parhøns om foråret?
Reglen er at parhøns altid ligger på åbent felt, dog kan meget hårdt vejrlig med regn, sne og blæst betyde at de søger tilflugt i gærder og remisser. Der er lavet mange undersøgelser der viser at Agerhøns helst ikke vi vil ligge nærmere end ca. 150m fra skov ( for at undgå predatorer). I det tidlige forår elsker Parhøns at ligge i raps, men også stubmaker og første års græsmarker er gode. Senerer på foråret når rapsen begynder at blive højere er vintersæd marker også gode. Parhøns vil normalt ikke være på marker den første uges tid efter at der er gødet og de vil helst ligge i læ af en bakke på marken. Det skal understreges at Parhøns stort set kan findes på alle terræner, så ovenstående er kun vejledende.
Hvor bredt skal en hund reviere på en markprøve?
I princippet kan en hund ikke gå for bredt, når bare der er tilpas bredde mellem slagene og hunde ligger korrekt på vinden og den bliver på anvist terræn. Tilpas bredde mellem slagene kan variere mellem ca. 10m-50m alt efter om det er en roemark om efteråret eller en meget lav forårsmark. Normalt ser man en bredde på mellem 75-300m til hver side.
Hvad betyder ”anvist terræn”?
Lige inden man starter på et slip vil dommeren eller terrænlederen anvise dig hvor du, eller rettere hunden, må gå. Hvis du er i tvivl skal du spørge dommeren.
Hvor stærkt skal en hund løbe på en markprøve i Åben klasse?
Når man gå på markprøve med Engelske Stående Hunde ser man gerne at farten er høj, men hunden må aldrig løbe stærkere end dens næse kan følge med. Farten vil typisk ligger mellem 20-40 km/t på åbent felt og mindre i uoverskueligt terræn. Jo stærkere en hund kan løbe samtidigt med at Næsen "følger med" jo større chance er der for at finde fugl.
Hvad betyder det at søget er ”åbent”?
Hvis afstanden mellem hver slag er for stor, hedder det et åbent søg. Præcis hvornår en dommer vurderer at et søg er åbent, varierer meget alt efter terræn, vildttæthed, vejrforhold og årstid. Hvis en dommer bruger ordet ”åben søg” i sin kritik vil man have svært ved at opnå en 1 Pr. Hvis makkerhunden finder fugl bag din hund eller endnu værre, førerne eller dommeren træder fugl op bag hunden, vil dette blive bedømt hårdt. Hvis der ikke findes fugle i slippet eller endnu bedre din hund finder fugl, vil en dommer (med rette) give lidt mere snor til afstanden mellem hundens slag.
Hvad betyder "at prelle"?
En hund skal altid forholde sig rolig når en fugl flygter, det være sig når en hund støder en fugl, en fugle der flyver ind over hunden eller en flygtende i en stand situation. Alt efter situationen vil en dommer vurderer at hund preller hvis den følger mere end ca. 3-10 meter. Bruger dommeren ordet ”prelle” er hunden elimineret fra dagens markprøve
Må en hund løbe efter hare og råvildt?
Nej, en hund skal prompte respektere alt hårvildt og alle former for husdyr, alternativt skal den prompte adlyde førerens stop kommando ellers bliver hunden elimineret fra dagens prøve.
Hvad betyder ”anvist terræn”?
Lige inden man starter på et slip vil dommeren eller terrænlederen anvise dig hvor du, eller rettere hunde, må gå. Hvis du er i tvivl skal du spørge dommeren.
Går man altid i modvind på en markprøve?
I Danmark vil man såvidt muligt altid afprøve en hund i modvind. Det kan dog forekomme at forholdene fordre at afprøvning i sidevind eller skrå side vind.
Hvad betyder det "at ligge rigtigt på vinden"
Det betyder at hunden bruger vinden optimalt i forhold til at dække så meget areal som muligt på en given tilbagelagt distance. Et eksempel. To hunde blive sluppet. den første hund ligger rigtigt på vinden, dvs. den går, så vinden rammer hele den ene side af hunden ( i modvind vil dette betyde at den går på bredden af marken). Hvis hunden kan mærke en fugl på 50 meters afstand betyder en tilbagelagt distance på 500 meter at den dækker 25000m2. Den anden hund går direkte op i vinden (også kaldet stiksøg) - dvs. så vinden rammer hovedet først og i markens længde retning. Hvis hunden stadig kan lugte fuglen på 50 meters afstand og man antager at den kan få fært af fuglen i en 10 meters bredde i løbsretningen og den tilbagelægger 500 meter vil den kun dække 5000m2. Udover den åbenlyse bedre effektivitet den første hund udviser, er der mange andre faktorer der bevirker at hund nr. 2 søgsoplæg ikke ønskværdig. 1) hvis marken er 500 meter bred er der 490 meter som ikke er blevet afsøgt, det betyder at der er en stor risiko for at man træder fuglen op når man går op til hunden hvis den har stand. ( hvis man selvfølgelig ikke går præcis i den stribe som hunden allerede har dækket). 2) hunden skal jo tilbage til dig og da dette vil foregå i medvind kan i praksis overhovedet ikke lugte fuglen og risikoen for en stødning øges. 3) Hund nr. 1 vil til enhver tid være nærmere dig og derved øge sammenarbejdet mellem dig og hund. Hund nr. 1 illustrerer også hvor effektive en Irsk Setter er. Hvis man at antager at den løber med 10 meter/sekund vil det tager 50 sekunder at afsøge 2,5 Ha.
Hvad betyder "træg, forsigtigt, behersket, villig og hård rejsning"
Når en hund har stand for en fugl går føreren op bag hunden og giver en kommando, der skal få hunden til at gå frem og bringe fuglen i luften ( også kaldet "at rejse"). Træg, forsigtigt, behersket, villig eller hård fortæller hvor hurtigt og kontant hunden går frem efter en eller flere på hinanden følgende kommandoer ( eller kommandoerne). Hvis den springer frem og er meget kontant kaldes det en hård rejsning. Hvis den går frem modvilligt og langsomt samt skal have flere kommandoer hver gang dem bevæger sig fremad kaldes det en træg rejsning, som ikke er ønskelig og vil formentlig betyde en lavere præmiegrad. Forsigtigt betyder at hunden gå langsomt frem og bevæger sig fremad på hver kommando Der er store forskelle på enkelte hundeførers og landes syn på hvordan en hund skal rejse, men i Danmark vil alt fra en forsigtigt til en hård rejsning typisk berettige til den højeste præmiering. ( selvfølgelig hvis alt andet er orden).
Hvad betyder "at nægte at rejse"
Hvis en hund trods flere kommandoer fra føreren ikke bevæger sig fremad for at rejse fuglen, vil hunden få betegnelsen "nægtet at rejse" og vil dermed blive diskvalificeret fra dagens afprøvning. Hunden kan naturligvis stille på en ny prøve dagen efter. Forkert dressur i forbindelse med fuglearbejdet, spiller en stor rolle hvis en hund ikke vil rejse, men der er også et arveligt aspekt samt det faktum at hvis hunden er meget tæt på fuglen, kan man opleve at hunden simpelthen låser og nægter at gå frem.
Hvad betyder "fart stil og søg" i dommerens kritik?
Den Irske setters ubetingede adelsmærke er dens fart, stil og søg. At se en rød setter svæve over stubmarken en solskinsdag i september for derefter at kaste sig stand for en flok agerhøns, kan bløde selv det mest hårdkogte hundehjerte op. I dette øjeblik oplever man det sande samspil mellem hund, natur og fører. Dommeren skal beskrive alle 3 ting i hans kritik af hunden.
Fart - En hund må aldrig løbe stærkere en dens næse kan følge og det er derfor ønskeligt at hunden formå at afstemme farten til det terræn den skal afsøge. En lav vintersæds mark om foråret skal afsøges i højeste fart og fuld stræk i galoppen, men en mere tæt vegetation med mulighed for større fugletæthed skal afsøges i et moderat tempo. Farten bliver af dommerne inddelt Lav, Acceptabel, God, Høj og Meget høj. Dommeren tager højde for terrænet og således kan den faktiske fart varierer mellem to terræner selvom dommeren angiver den samme grad af fart. For at få en 1. Pr. skal farten normalt mindst være God.
Stil - Mange tror at en Irsk Setter's stil er et udtryk for den subjektive oplevelse, man får når man betragter hundens arbejde i marken - selvom en fortrinlig stil er en fornøjelse - er det en misforstået fortolkning. En Irsk setter's stil - som i detaljer er beskrevet her - et et udtryk for den mest effektive måde at bevæge sig og finde fuglevildt på. Selve standen er også en del af af stilen. Stil bedømmes i følgende kategorier.
Acceptabel - denne klassificering kan ikke give 1 Pr.
God - tilstrækkelig til 1 Pr.
Smuk/meget God - tilstrækkelig til CACIT
Fortrinlig - Den ypperligste og mest effektive stil - CACIT
Søg - Søget beskriver hundens måde at afsøge/dække det anviste terræn og tildels samarbejdet med føreren. En Irsk Setter skal helst gå i et stort søg som er afpasset efter forholdene. På en meget stor mark med lave afgrøder vil dette betyde 400 m til 600 meter i bredden. Hvis marken kun er 200 meter skal den kun afsøge denne mark dvs. 100 meter til hver side hvis føreren går i midten af marken. Hvis afgrøderne er høje vil hunden også have tendens til at reducere søgsbredden. klassificering spænder fra "et tilfældig søg uden kontakt til føreren" til "hunden går fra kant til kant og udnytter vinden korrekt". Et tilfældig søg kan ikke give en 1 Pr. Afstanden mellem hver slag kan varierer meget se more info under andre artikler der omhandler dette
Hvad betyder "stiksøg"
Som beskrevet under "at ligge rigtigt på vinden" er det uhensigtsmæssigt at en hund går direkte op i vinden. Det vil efterlade store områder der ikke er afsøgt. Hvis hunden stiksøger og får stand skal både fører og skytter (og dommer hvis det er på en prøve) gå direkte frem i terrænet og afvikle situationen for derefter at gå tilbage hvor de startede fra og begynde forfra. Det er i sagens natur ikke særligt brugbart på jagt eller markprøver. Et enkelt Stiksøg frem i terrænet vil i nogen grad blive accepteret men gentagelser vil blive bedømt hårdt af dommeren og i bedste fald betyder det en præmiegrad lavere
Skal man følges med den anden hundefører i slippet og hvor stærkt skal man gå frem i terrænet?
Grundreglen er, at man skal følges ad, så dommeren har optimal mulighed for at bedømme hundene. I praksis er der dog plads til at udse sig gode biotoper hvor muligheden er størst, så længe man holder nogenlunde samme linje i marken i forhold til vinden.
Hvordan tilmelder jeg mig til en markprøve?
Du skal være medlem af Dansk Kennel Klub. Efter at have logget ind på www.DKK.dk skal du klikke på "Aktiviteter". Det eneste felt du skal ændre er "type" hvor du skal vælge "markprøve stående hunde" og derefter klikke "søg"
Hvad betyder en "Stand"
Standen er den irske Setter's adels mærke og denne nedarvede egenskab er grundlaget for den passion mange mennesker har verden over. Funktionen er oprindeligt udviklet for at give jægere optimale muligheder for at nedlægge fuglevildt. I gamle dage brugte man et net til at kaste ind over fuglen, når hunden rejste fuglen. Denne metode bruger man faktisk stadig mange steder i Europa, når man skal ringmærke f. eks. bekkasiner. I dag bruger man selvfølge haglgevær til at nedlægge fuglen. Den irske Setter's stand forklarer således også hvorfor man vil have den til at gå bredt på marken, da føreren uanset hvor langt hunden er væk fra ham, altid kan komme på endog meget fordelagtig skudhold. Denne optimale chance som skytten får serveret, bevirker at træfnings procenten er meget højere end andre jagt former og anskydnings procenten er meget lavere. De fleste mennesker som ikke er vant til at skyde over stående hunde huske bedre den ene fugl de skød over en Irsk Setter end de 50 fugle de skød på en betalings jagt med udsatte fugle.
Hvordan skal jeg forholde mig når den anden hund har stand?
Generelt skal hunden sekunderer hvis situationer betinger det. På de fleste markprøver giver dommeren lov til at koble den hund som ikke stand. Dette vil dommeren normalt fortælle under parolen inden prøvestart. Hvis er i tvivl kan du spørge dommeren.
Hvordan forbereder jeg mig bedst muligt til en markprøver?
I sagens natur er dette et svært spørgsmål at svare specifikt på, da alle hunde er forskellige og førene har forskellige ambitioner. Nogle generelle gode råd.
- Læs "fælles Markprøve Regler ( FMR)
- Træn sammen en ven og/eller deltag på de mange træningssamlinger der er landet over
- Søg for af hunden ikke er overvægtig ( man skal kunne ane konturerne af ribbenene)
- Giver din hund masser af vand ca. 3 timer før en prøve ( bland lidt leverpostej og i vandet)
- hunden skal have dens mad inden kl. 18.00 den foregående dag ( og ikke noget om morgenen)
- Vær sikker på at hunden har besørget inden hunden skal i slip.
- Lad være med at træne hårdt eller gå på jagt dagen før en prøve
- Sørg for at hunden er udhvilet
- På en Irsk setter mere meget pels lag kan det være en fordel at trimme hunden. Specielt på halsen vil optimere dens udtryk når den løber og gøre den mindre påvirket af varmt vejr.
Hvad betyder "et slip"
Et slip er den tid en hunden bliver prøvet af i fra. Hundene slippes altid i par. Der kan være flere slip for en hund på en dag - hvor mange afhænger af hundens kvaliteter
Hvor kan jeg se mine resultater og kritikker?
Resultater og kritikker kan se på hundeweb
Hvad betyder sekundering?
Når en hund har stand er det vigtigt at den anden hund ikke noget ødelægger jagt situationen men respekterer den anden hunds stand. dette kaldes sekundering. En sekundering kræver at hunden der ikke har stand kan se den hund der stand. afstanden kan være 1meter til 100 meter alt efter situation. Normalt vil dommeren bede føreren af den sekunderende hund at koble sin hund, så den hund der har stand kan afvikle situationen i fred og ro. Sekundering i sig selv giver ingen præmie med bliver bedømt meget positivt af dommere.
Hvordan foregår en vinderklasse?
For at kvalificerer sig til en Vinderklasse (VK) skal man mindst have en 1 Pr. i Åben eller brugsklasse. Denne præmiering giver adgang til VK indtil den dør. En Vinderklasse er en klasse hvor de bedste hunde stilles og konkurrencen er derfor hård. Modsat Åben klasse og Brugsklasse som kaldes kvalitets klasse, er VK en ren kokurrence klasse hvor den bedste hund på dagen vinder. en hund der i Åben Klasse "kun" ville have fået en 2. Pr. kan således godt vinde en Vinderklasse.