Tilbage til Alle begivenheder

Danmarksmesterskabet 2017

Red Garlic's Red Pepper DK04277/2013

Pepper afprøves i roer i god vind gennem 2 slip. Starter noget voldsomt ud i 1. slip, går åbent og efterlader store uafsøgte lommer i terrænet. Søget bedres mod slutningen af slippet. Farten er høj - stilen kan ikke bedømmes i roerne. Ingen fugle. Det samme gentager sig i 2. slip, hvor Pepper forsvinder i roerne. Umiddelbart herefter letter hønseflok lidt fremme i terrænet og vi ser Pepper forfølge hønseflokken. Udgår Ole Dahl Madsen

 

Bjerkaasen's Bs-Siff DK03265/2015

BS-Siff afprøves gennem tre slip i roer i god vind, hvor den stedse anlægger et veldækkende bredsøg med gode udslag og passende afstand mellem slagene. Farten er god og kontakten til fører er god. Stilen kan ikke bedømmes i roerne. Makker bringer fugle til flugt på anvist terræn i 2. slip. Udgår Ole Dahl Madsen

 

Settermosen Charites DK01279/2015

Charites afprøves på dagen gennem 2 slip i roer i god vind. Starter god ud, men søget bliver hurtigt for åbent og fremadrettet, slutter med at slå bagud i terrænet. Farten er høj - stilen kan ikke bedømmes i roerne. Der letter fugl bag Charites i 1. slip. Samme indtryk i 2. slip, hvor der ikke påtræffes fugle. Udgår Ole Dahl Madsen

 

Kirstinekjær's D Eddie DK06716/2009

Eddie slippes i juletræer i modvind. Her anlægger den et stort og til tider noget åbent søg. Farten er god. Stilen er acceptabel. Hovedet føres i rygniveau og derunder. Galopaktionen er kraftfuld og langstrakt. Halen bæres pænt med bevægelser. Eddie afprøves i yderlige 2 slip i juletræer. I 2. slip forbedres søget til et stort og veltilrettelagt bredsøg i høj fart, godt anlagt på vinden. I 3. slip bliver søget igen for åbent og fremadrettet. Støder agerhønseflok i god vind. Bedre respekt ønskes da de flygter. udgår. Poul Aagaard Sørensen

 

 

Tidligere begivenhed: 8. oktober
DJ Vinderklasse Ruds Vedby
Senere begivenhed: 18. oktober
FJD ved Otterup 18. oktober