Med ca. 50 deltagere var der god opbakning omkring det Jysk/Fynske vintermøde. Mødet startede med en velkomst ved Asgeir fra DGSK. Efterfølgende fortalte Poul Valdemar omkring hans store engagement i de sydlandske prøver. Poul startede på hans første prøve sydpå i 1986 og er blevet verdensmester i Hubertus jagt med stående hund 3 gange.
Efter en kort gennemgang af de enkelte klubbers aktiviteter i 2018, gennemgik Ole Dahl Madsen et oplæg til den nye organisationsstruktur. Ultra kort betyder det et repræsentantskab bestående af specialklubbernes repræsentant i FJD, som eksklusivt udstikker retningslinier og arbejdsopgaver til den nye bestyrelse, som kommer til bestå af medlemmer fra FJD, DJ og DKK. Det er kun de helt store linier, der bliver diskuteret i øjeblikket, men forsætter det gode informationsniveau i den kommende tid, er jeg sikker på at vi alle bliver meget klogere i løbende i 2018. Det skal nævnes at der er 100% enighed og opbakning i det "gamle" til den nye organisationsstruktur. Fra DISK's side kan vi kun anerkende det store arbejde der udføres i den Stående hunds ånd - mange tak for det.
Med venlig hilsen
Frank Krøyer