Så er det ved at være tid at indsamling af lotteri- og sponsorgaver til årets agerhønselotteri påbegyndes.
Alle typer af gaver kan bruges, så spørg din omgangskreds, butikker i nærområdet eller på din vej, om de har noget de vil donere til agerhønselotteriet ved årets hovedprøve i Dansk Irsk Setterklub.
Ønskes sponsoren nævnt som reklame ved lotteriet, bedes der påhænges en seddel med sponsornavn på gaven.
Gaver medbringes til hovedprøven, hvor de afleveres til Helle Høst ved ankomst.
Lotteriet er hvert år en rigtig god støtte til Dansk Irsk Setter Klub, og vi ser igen i år frem til en god medlemsopbakning til lotteriet.